oktober, 2018
21okt9:0017:00Svenstrup Gods Walkathon
Detaljer
Til DVM’erne på Midtsjælland og alle andre interesserede. Søndag, den 21. oktober 2018 er vi blevet spurgt om vi vil stille vores motorcykler
Detaljer
Til DVM’erne på Midtsjælland og alle andre interesserede.
Søndag, den 21. oktober 2018 er vi blevet spurgt om vi vil stille vores motorcykler til skue på Svenstrup Gods foran hovedbygningen.
Ønsket er, at de skal være et indslag i et stort arrangement til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Derfor opfordres flest mulige til at sende/komme med deres motorcykel, og hvis man også har lyst at medvirke som ”kustode” omkring motorcyklerne er det rigtig fint, men ikke noget krav. Der vil være DVM-folk ved motorcyklerne hele dagen.
Derfor kan man komme kørende på sin MC eller komme med den eller 2 på påhængsvogn, stille dem til skue fra kl. 09.00, og køre igen for siden at hente den/dem igen ved 17-tiden.
Motorcykler med og uden sidevogn, årgang fra 1890 til 1990 er velkommen, og hvis der er en beskrivelse/historie om motorcyklen, vil det være perfekt.
Vi håber meget, I vil bakke op om arrangementet.
Det er jo også en chance for at profilere DVM.
TILMELDING til Christian Schmidt på tlf. 2164 9081
Anette Huld, (kaldet Hulda) godsets frue, har oplyst, at det er en heldags event med forskellige aktiviteter (foredrag, CFAS teamet fra Rigshospitalet måler, fedtprocent og blodsukker, yoga, blomsterbinding, spillemænd, cirkus for børn, motionsløb, m.m.)
Det er i tidsrummet 09:00-16:00. Finalen på dagen er vores årligt tilbagevendende Walkaton til fordel for Kræftens Bekæmpelse – dette er i tidsrummet 14:00-16:00.
Alle der stiller op med motorcykel er meget velkommen til lidt morgenmad (kl. 8-9) og naturligvis også en lækker sandwich til frokost. Der vil være kaffe/the hele dagen.
Vi håber, at vejret er til at I kan være opstillet på gårdspladsen foran Hovedbygningen – men skulle det regne er der en nødplan med en opstilling i vores store Drivhus (ligesom til Julemarkedet).
Vel mødt på Svenstrup!
Med venlig hilsen
Anette Huld
Svenstrup Gods
PgV
Erik Kristoffersen
Tidspunkt
(Søndag) 9:00 - 17:00