Skagensløb 2017
Detaljer
Skagenløbet 2017 Løbet afvikles fra 25. maj til 27. maj og starter i Skagen Slutinstruktionen afholdes onsdag aften på Skipperskolen i Skagen. Løbet i 2017 bliver et helt anderledes løb, i år bliver
Detaljer
Skagenløbet 2017
Løbet afvikles fra 25. maj til 27. maj og starter i Skagen
Slutinstruktionen afholdes onsdag aften på Skipperskolen i Skagen.
Løbet i 2017 bliver et helt anderledes løb, i år bliver der lagt meget lidt vægt på konkurrence, men rigtig meget vægt på hygge og samvær. Fordi det er et anderledes løb er der flere ting, som ikke er 100% på plads, men sikkert er det, at vi starter i Skagen og slutter i København. Det er ydermere lagt fast, at der vil være nogle helt specifikke tidskrav til deltagerne, det er nemlig vigtigt at alle kommer med samme færge fra Aarhus, ellers er der ingen morgenmad.
Første dag er starten ved Skagen gl. rådhus, som vi kender det. I skal derefter kører ned til Tårs Hotel, hvor der er formiddagspause. Herefter går turen videre sydpå og I skal køre tværs gennem Aalborg, hvor rute 180 skal følges et langt stykke. Frokostpause bliver på Nørager Kro, og eftermiddagspausen er ved Lindholm Biler i Viborg, de sponserer kaffen til os. Dagens etape slutter ved Hotel Scandic Regina i Herning.
Der vil i løbet af dag 1. være flere transportetaper, og der skal køres en del kilometer. Der vil i løbet af dagen være let orientering.
Anden dagen bliver en ren hygge dag, der vil ikke være nogen konkurrence den dag, men en udstukket rute og en gennemsnitshastighed, der helst skal overholdes, da pausestederne ikke kan bespise alle på en gang. Det kommer der meget mere om i slutinstruktionen.
Dagen starter fra Hotel Scandic Regina i Herning, og herefter kører løbet mod vest til formiddagspause på Vedersø Mejeri Kro. Efter en tur rundt om Stadil Fjord tager ruten jer igen mod øst til frokostpause ved Søby Brunkulslejer. Turen fortsætter derefter videre mod øst til Svostrup Kro som ligger idyllisk ved Gudenåen, her er der eftermiddagspause. Turen fortsætter til Aarhus, hvor vi skal overnatte på Scandic Hotel Aarhus Vest hvor dagens etape slutter.
Tredje dagen skal vi alle tidligt op, vi skal køre ned på havnen, hvor vi alle skal med Mols Linien over til Odden hvor løbet startes. Vi spiser alle morgenmad ombord på færgen.
Løbet starter på Odden Færgehavn og da alle har fået sent morgenmad, er der ingen formiddagspause, men der køres til Andelslandsbyen ved Holbæk til frokostpause. Herefter det sidste stykke ind til København, før Skagensløbet 2017 slutter på pladsen foran Idrættens Hus i Brøndby. Denne dag er der også let orientering.
Den afsluttende middag og præmieoverrækkelse bliver igen afholdt på Idrættens Hus.
Husk altid, når du har tilmeldt dig et DVM løb, så er det dit ansvar at kontrollere såvel mails, som andet tilsendt materiale du modtager fra løbsledelsen. Vær opmærksom på oplysninger om dig og din cykel, evt. også passager samt deltagerklasse og spisebilletter mv. er de rigtige. Ellers må du straks henvende dig til sportsledelsen. Indsigelser umiddelbart før og under løbet vil ikke blive accepteret.
Vigtigt er det også at gennemlæse løbsreglementet, som danner grundlag for afviklingen af løbet. Løbsreglement indeholder mange nyttige oplysninger og dette finder du på klubbens hjemmeside www.dvm.dk
Er det første gang du deltager, er det en god ide at slå følgeskab med nogen, som har erfaring i at orientere.
Tidspunkt
Sted
Skagen
Skagen Rådhus

Meld dig ind i DVM og modtag vores medlemsblad 6 gange om året.
Nye medlemmer kan købe bogen "Danmarks Veteran Motorcykleklub gennem 50 år" for kun 150 kr.

