Er DVM’s største arrangement, afvikles hvert år med start Kristi Himmelfartsdag.

Ved ulige årstal køres der fra Skagen mod København og ved lige årstal fra København med Skagen som mål.

Løbsdistancen er fra 500-700 km., og de gennemkøres i løbet af tre dage. Løbet køres som et Orienterings- og pålidelighedsløb, der bliver ved start udleveret kort for dagens etape. Deltagerne skal så finde den korteste rute mellem de på kortet indtegnede cirkler. På ruten er der kontroller i form af klippekontroller, åben- og hemmelige tidskontroller. Deltager skal gennemføre ruten med den gennemsnitshastighed der er skrevet på kortet, normalt 30 km/h. Vinderen er den deltager med færrest strafpoint.

Antallet af deltagere ligger mellem 200 til 220 motorcykler.

Motorcyklerne i dette løb skal være fabrikeret før 31/12 1934, der køres i fem klasser, nemlig:
Klasse 1
Alle remtrækker. Alle 1 cylindrede motorcykler til og med 1920. Alle 2- og flercylindrede motorcykler indtil 500ccm til og med 1920. Alle motorcykler under 300 ccm til og med 1925. Solo eller med observatør.

Klasse 2
Motorcykler til og med årgang 1929, der ikke er omfattet af klasse 1

Klasse 3
Motorcykler fra 1930 til og med 1934.

Klasse 4
Motorcykler med observatør, til og med 1934.

Klasse 5
Alle motorcykler med speedometer. (Hvis dette afdækkes kører man i en af de andre klasser)

Følgende er normalt inkluderet i startpengene.
Rallyplade, Plakette, program, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad alle tre dage. Overnatning torsdag til fredag samt fredag til lørdag. Begge dage i 2- 3- eller 4- mandsværelser.

Billeder til pressebrug

Hent dem som zip fil her


X