Betalingsservice og kontingent opkrævning

Vores sekretær og kasserer har de sidste par dage, modtaget en del henvendelser omkring den udsendte kontingent opkrævning.

De typiske spørgsmål er:

1. “Jeg har tilmeldt DVM til Betalingsservice, hvorfor fÃ¥r jeg sÃ¥ tilsendt et girokort ?”

2. “Jeg har tilmeldt DVM til Betalingsservice, skal jeg sÃ¥ betale girokortet ?”

Svar på spørgsmål 1

Det er et godt spørgsmål, som vi har prøvet at afdække sammen med PBS i dag.

Tidligere benyttede vi Danske Bank til kontingents opkrævning.

Det opkrævede de selvfølgeligt et gebyr for, men vi syntes at de penge havde det bedst i vores klubkasse.

Derfor har vi droppet Danske Bank, valgt at gøre det selv og derved spare omkring 70% af udgiften.

Det kræver lidt fodarbejde, da PBS har registreret jeres Betalingsservice aftaler som tilhørende Danske Bank og ikke DVM.

Det er der heldigvis råd for og PBS har overført Betalingsservice aftalerne fra Danske Bank til DVM.

Herudover er Betalingsservice aftalerne knyttet sammen med jeres medlemsnummer, så man kan ramme de rigtige betalere.

Det fungerer rigtigt godt, bortset fra at Danske Bank har tilføjet et kontrolciffer til jeres medlemsnummer.

Fx. er mit medlemsnummer 1303, og Danske Bank har indberettet 13037.

Vi har ikke kendt til eksistensen af dette kontrolciffer og derfor har PBS ikke kunne knytte jeres medlemsnummer til en Betalingsservice aftale.

Det har desværre resulteret i udsendelsen af girokort til jer.

Svar på spørgsmål 2

Ja, du skal betale girokortet og du må meget gerne tilmelde det til Betalingsservice.

Så lover jeg, at du slipper for at modtage et girokort næste år.