Jawa og I. S. D. T.
Endnu engang lykkedes det klubben at tilrettelægge et godt arrangement.
Denne aften med et herligt indlæg af Peder Rønberg Jensen.
Erik Kristoffersen bød velkommen til de ca.30 fremmødte medlemmer, videregav derefter ordet til
aftenens foredragsholder Peder.
Peder indledte med at forklare lidt om sig selv, inden han gik over til aftenens emne:
International Six Day Trail og Jawa motorcykler.
Med dias billeder af Jawa motorcyklens historie op gennem årene før, under og efter 2.verdenskrig,
krydret med Peders store viden om Jawa motorcyklen og andre MC mærker fra Tjekkiet, nød vi den
næste halve times tid.
Efterfølgende var der forevisning af film med afvikling af I.S.D.T. år 1960 i Østrig. Ikke ligefrem
et trail for tøsedrenge. Over de 6 dage blev der kørt på grusveje i regnvejr, tæt tåge, sne, mudder
samt stigninger vi ikke kender til her i landet –imponerende.
Peder sluttede med en lille film, ligeledes fra starten af 60erne, hvor Jawa cyklerne demonstrerede
vinterkørsel. På en finurlig måde var der monteret ski på cyklerne. Prøvekørerne formåede at køre
i høj sne og udenfor almindelige veje – viste hvad man kan med en MC med et par ”ski ” på!!. –
Tankevækkende –
Efter Erik Kristoffensen havde takket Peder for det lærerige og muntre indlæg, orienterede Erik om
de kommende arrangementer.
Resten af aftenen, almindelig hyggesnak.
Videoklip fra ISDT i 1965 på Isle of Man