Bearbejdet af Leif Obbekær (bragt i Veteranen 3/1993).
Karburatoren afmåler og findeler den rigtige mængde benzin med luft, der suges ind i motoren, på grundlag af det rigtige forhold mellem størrelsen af benzintilførsels åbningerne i blandekammeret og gasindløbets boring. Svømmerhuset vedligeholder en bestemt benzinhøjde i blandekammeret og lukker for tilførslen, når motoren stopper.
Gashåndtaget på styret regulerer mængden af blandingen og derfor kraften, og ved enhver af gasspjældets stillinger er blandingen automatisk korrekt.
Når gasspjældet åbnes en smule, og stemplet i motoren går ned, skabes et delvis vakuum i blandekammeret, som forårsager en luftstrøm gennem tomgangs lufttilførslen L og suger benzin fra benzinåbningen J. Blandingen af luft/benzin får adgang til motoren gennem tomgangsåbningen M.
Den blandingsmængde, der er i stand til at passere åbningen M er utilstrækkelig til at få motoren i gang. Desuden indeholder denne blanding også overskud af benzin. Først, når gasspjældet åbnes lidt mere, hvorved der strømmer luft ind fra lufttilførslen gennem lufttragten, fremkommer en antændelig gasblanding.
Jo mere gasspjældet åbnes, des mindre bliver undertrykker ved tomgangsåbningen M, men til gengæld skabes et højere undertryk ved tomgangsåbningen N, og tomgangsblandingen vil strømme ud af denne åbning såvel som af åbningen M. Tomgangsblandingen suppleres ved omtrent 1/8 åbning af gasspjældet med benzin fra strålespidssystemet, og herfra til ¼ åbning af gasspjældet reguleres blandingen af gasspjældets udskæring. Videre reguleres blandingen fra 1/4 til 3/4 åbning af gasspjældet af strålerørsnålen C, hvorefter strålespidsen P er den eneste regulator.
Luftspjældet bevæges fra et greb på styret og har den virkning at hæmme lufttilførslen gennem lufttragten, hvorved undertrykket i blandekammeret forøges over strålespidssystemet, og blandingen bliver federe.
Råd og Vink
- Start, når motoren er kold.
Få Karburatoren til at flyde over ved nogle få raske tryk på tipperen YI og luk for luft-spjældet og sæt magneten på halv tænding. Luk helt for gassen, åbne derefter ca. 1/8 og start. Hvis der er lukket for meget op for gassen vil det være vanskeligt at starte. - Start, når motoren er varm.
Tip ikke Karburatoren, men luk luftspjældet, indstil tændingshåndtaget, luk helt for gassen, åben derefter ca. 1/8 og start. Hvis karburatoren er blevet tippet og motoren ikke kan startes, fordi blandingen er blevet for fed, luk helt op for gassen, giv motoren en del omdrejninger, for at gøre blandingen mindre fed, åbne ca. 1/8 for gassen og start igen med luftspjældet helt åbnet. Det må fremhæves, at det i det hele taget ikke er tilrådeligt at tippe karburatoren, når motoren er varm. - Start, i almindelighed.
Find ud af, ved at prøve Dem frem, om og hvornår det er nødvendigt at tippe karburatoren, find ligeledes ved hvilken stilling af luftreguleringsgrebet og gashåndtaget den letteste start opnås. - Reguleringskablerne.
Efterse at der er den mindst mulige frigang, når håndtagene lukkes, og at ingen bevægelse af styret kan lukke op for gassen. Kablerne indstilles ved hjælp af kabelstrammerne på toppen af blandekammeret. Påse ligeledes, at gasspjældet lukker let. - Benzintilførsels-prøve.
Aftag benzinrøret ved svømmerhuset, luk et øjeblik op for benzinen og forvis Dem om, at benzinen løber ud af røret, hvorefter det skrues på igen. Undgå benzinrør med lodrette bøjninger, da dette forårsager luftblærer. Flyder karburatoren over, kan dette skyldes en slidt eller bøjet svømmernål eller en utæt svømmer, men i næsten alle tilfælde med nye maskiner, hvor karburatoren flyder over, skyldes dette urenheder (sand, fnug etc.) i benzintanken, og svømmerhuset må derfor renses med mellemrum, indtil karburatoren holder op med at flyde over, hjælper dette ikke, må tanken tømmes, skylles ud etc.
Hvis en karburator, enten den er lodret eller vandret, flyder over, når motoren er stoppet, vil den overflydende benzin fra strålerøret ikke løbe ind i motoren, men løbe ud af de udvendige lufthuller i blandekammeret.
Karburatorbespændinger og luftutætheder. Ustadig gang af motoren skyldes gerne utætheder for luft, se derfor efter, at der ikke findes sådanne ved bespændingen til cylinderen eller indsugningsrøret, gå efter ved hjælp af en oliekande, påsæt om fornødent en ny pakning og spænd flangemøtrikkerne til. På ældre maskiner kan luftutætheder skyldes et slidt gasspjæld eller slidt indsugnings ventilstyr.
Knald i udblæsningen kan forårsages af for mager tomgangsblanding, når gasspjældet er lukket eller omtrent lukket, den kan også forårsages af en for fed tomgangsblanding og utæthed i udblæsningssystemet; grunden er i begge tilfælde, at blandingen ikke er eksploderet i motoren, men er eksploderet i den varme lyddæmper. Hvis knalden indtræffer, når gasspjældet er helt åbent, skyldes fejlen, tændingen, ikke karburatoren.
For stort benzinforbrug i en ny maskine kan skyldes, at karburatoren flyder over, på grund af at urenheder fra benzintanken har sat sig på svømmernålens sæde og forhindrer dens ventilkegle i at lukke. Hvis maskinen har været i brug i nogle år, kan det skyldes slid på svømmernålens ventilkegle, at karburatoren flyder over.
For stort benzinforbrug kan også skyldes, at strålerøret 0 er blevet slidt; dette kan tit afhjælpes eller forbedres ved at sænke strålerørsnålen i gasspjældet, men hvis dette ikke virker tilfredsstillende, må der isættes et nyt strålerør.
- Luftfilter.
Disse kan have indflydelse på størrelsen af den strålespids, der skal anvendes; hvis der derfor senere påmonteres karburatoren en sådan, vil det måske være nødvendigt at isætte en mindre strålespids. Såfremt en karburator indstilles med et luftfilter påmonteret, og der køres uden denne, må der passes på, at motoren ikke varmer på grund af for mager blanding; afprøvning med luftspjældet vil vise, om det er nødvendigt at isætte en større strålespids og løfte strålerørsnålen i gasspjældet.
Fejl behøver ikke at skyldes karbureringen. Såfremt fejl ikke kan afhjælpes ved at gøre blandingen federe eller magere, og det er konstateret, at benzintilførslen er fuldstændig i orden, og karburatoren ikke flyder over, må fejl søges andetsteds.
Samling/Adskillelse
Pas særligt på, at bundmøtrikken E for blandekammeret skrues stramt mod pakningen, som holder styreblokken F, da benzinen ellers vil flyde ud over kanten af bundmøtrikken. Når gasspjældet sættes i igen, skal strålenålen gå ind i midterhullet i styreblokken, og gasspjældet skal arbejde frit, når blandekammerets topring er skruet fast.
Svømmerhusdæksel.
Før dette kan skrues af, må låseskruen X løsnes. Svømmeren udtages ved at man kniber fjederklemmen V sammen og trækker i denne. Svømmeren sættes på plads igen ved at skyde den over svømmernålen og skyde den ned, til fjederklemmen smutter ind i nålens udskæring. Man må passe på ikke at bøje nålen.
Tegn på fed blanding:
Sort røg i udstødningen.
Benzin sprøjter ud af karburatoren.
4-takts motor, 8-takts gang.
2-takts motor, 4-takts gang.
Tung ujævn gang.
Stort benzinforbrug.
Såfremt styreblokken F ikke spændes tilstrækkelig fast af pakningen og bundmøtrikken E, vil dette forårsage fed blanding på grund af utæthed for benzin. Luftfilter stoppet.
Strålerør slidt.
Tændrør sodet.
Tegn på mager blanding:
Spytten i karburatoren.
Motoren arbejder ustadigt ved langsom gang.
Motoren varmer.
Motoren går bedre når: Gasspjældet ikke er helt åbent, eller når luftspjældet er delvis lukket.
Luftfilteret er taget af.
Strålespids- og tomgangssystemet delvis forstoppet.
Fjernelse af lyddæmper eller kørsel med racerlyddæmper kræver indstilling for federe blanding og større strålespids.
Bemærk.
Se efter at benzintilførslen er i orden, efterse ventilindstilling, tindingen og dennes indstilling. Afgør ved prøve om fejlen skyldes fed eller mager blanding og ved hvilken stilling af gasspjældet.
Se diagrammet over gasspjældets stillinger.
Fremgangsmåde
Hvis, ved en bestemt åbning af gasspjældet, motoren går bedre, når luftspjældet delvis lukkes, er det tegn på mager blanding. Går motoren derimod dårligere, er blandingen fed. Derefter går du videre med indstilling af den pågældende del, som angivet i diagrammet for den bestemte stilling af gasspjældet.
Fejl under gasspjældets forskellige stillinger.
- Ved fed blanding.
Isæt mindre strålespids.
Skru tomgangsluftskruen udad.
Isæt gasspjæld med større udskæring.
Sænk nålen et hak eller to. - Ved mager blanding.
Isæt større strålespids.
Skru tomgangsluftskruen indad.
Isæt gasspjæld med mindre udskæring.
Løft nålen et hak eller to.
Obs: Hvis blandingen er fed ved halv åbning af gasspjældet, er det forkert at rette herpå ved at isætte en mindre strålespids, da strålespidsen måske er rigtig for kørsel med gasspjældet helt åbent. Den rigtige ting der skal gøres, er at sænke nålen.
Skiften fra almindelig benzin til specielt brændstof som f.eks. alkohol, vil med den samme indstilling af karburatoren forårsage mager blanding og måske beskadigelse af motoren på grund af overophedning.
Dele, m. hvilke indstillingen sker.
- Denne illustration er et gennemskåret afsnit af karburatoren for at vise:
1. Stopskruen for gasspjældet.
2. Tomgangs luftskruen.
Bemærk. Tomgangsluften kommer sædvanligvis udefra, men kan også komme indvendig fra i karburatoren. - Stopskruen for gasspjældet 1.
Denne skrue indstilles så den holder gasspjældet tilstrækkeligt åbent til at holde motoren i gang når gashåndtaget er lukket. - Tomgangs luftskruen.
Denne skrue regulerer styrken af blandingen for tomgang og begyndende åbning af gasspjældet. Det regulerer sugningen af tomgangsbenzinen ved afpasning af den luftmængde, der blandes med benzinen. - Strålespidsen.
Strålespidesen regulerer benzinmængden, når gasspjældet er mere end 3/4 åbent, men skønt benzintilførselen ligeledes ved mindre åbning sker gennem strålespidsen, formindskes mængden af nålens afpassende virkning i strålerøret. Hver strålespids er kalibreret og nummeret, således at dens nøjagtige ydelse er kendt, og to strålespidser af samme nummer er ens. Røm aldrig hullet i en strålespids op, men får en anden af den rigtige størrelse. Jo større nummeret er, des større er strålespidsen. Alle strålespidser til udskiftning er plomberede. For at komme til strålespidsen aftages blandekamrets bundskrue Q. Strålespidsen er skruet ind i strålerøret, og hvis strålespidsen sidder fast, må strålerøret holdes omhyggeligt fast med en nøgle, medens strålespidsen skrues af. - Strålerørsnål og strålerør.
Strålerørsnålen er sat fast på gasspjældet, og da den aftager i tykkelse nedefter, tillader den mere eller mindre benzin at passere strålerøret, alt efter om gasspjældet er åbent mere eller mindre, undtagen ved tomgang eller ved næsten hel åbning af gasspjældet. Den koniske nåls stilling i forhold til gasspæjldet åbning kan reguleres i overensstemmelse med den blanding, der er brug for, ved at sætte den fast i gasspjældet med fjederklemmer i en bestemt rille, hvorved nålen enten løftes eller sænkes. Når nålen løftes, bliver blandingen federe. Fra 1/4 – 3/4 åbning af gasspjældet bliver blandingen federe, når nålen løftes, magrere, når nålen sænkes. - Gasspjældets udskæring.
Den side af gasspjældet, der vender mod luftindsugningen, er skåret bort for at indvirke på undertrykker på benzinen fra strålespidsen, hvorved opnås et middel til regulering af blandingen på den del af spjældets åbning, der ligger mellem de områder, hvor blandingen reguleres af tomgangssystemet og strålerøret i forbindelse med strålerørsnålen. Udskæringens størrelse angives ved et nummer, der er stemplet på gasspjældet, f.eks. betyder 6/3 et spjæld type 6 med nr. 3 udskæring, større udskæringer, f.eks. nr. 4 og 5 giver svagere blandinger, og nr. 2 og 1 giver federe blandinger. - Luftspjældet.
Luftspjældet bruges kun ved start, ved kørsel, når motoren er kold og til at prøve sig frem med, ellers køres der med det helt åbent. - Tipperen.
Tipperen er en lille tap, der holdes på plads af en fjeder i svømmerhusdækslet. Når den presses ned på svømmeren, skubbes svømmernålens ventilkegle bort fra sit sæde, hvilket bevirker, at Karburatoren flyder over, hvorved blandingen midlertidigt bliver federe, til benzinstanden synker til den normale.
Hvorledes indstilling foretages.
Ved at gå frem i følgende orden undgår man at forstyrre allerede opnåede gode resultater.
Bemærk. Karburatoren er automatisk under hele gasspjældets vandring – luftspjældet skal altid være helt åbent, undtagen når det bruges ved start, eller til motoren er varmet op. Det forudsættes, at der bruges almindelig benzin.
Gennemgå det under “Fejlfinding” og “Dele, med hvilke indstillingen sker”. Lad motoren arbejde fortrinsvis på en rolig vej med en svag stigning, så motoren trækker under hele prøven.
- Strålespidsen, med gasspjældet i stilling 1.
Prøv motoren med gasspjældet helt åbent. Hvis motorens ydelse ved fuld åbning af gasspjældet synes bedre med gasspjældet lidt mindre end helt åbent eller med luftspjældet lukket en smule, er strålespidsen for lille, hvis motoren arbejder tungt, er strålespidsen for stor. Hvis motoren afprøves for opnåelse af størst mulig hastighed, må det påses, at strålespidsen er stor nok til, at motoren kan holdes afkølet, og for at konstatere dette, køres en hurtig tur, der kobles ud, og motoren stoppes hurtigt. Hvis tændrørsisolationen på enden har et klart, kaffebrunt udseende, er blandingen rigtig, hvis isolationen, er sodet, er blandingen for fed, har den en hvidlig farve er blandingen for mager, og en større strålespids må isættes. - Tomgangssystem med gasspjældet i stillingerne 2 og 5.
Med motoren gående for hurtigt med lukket gashåndtag og gasspjældet lukket ned på stopskruen, tindingen stillet for bedste langsom gang:
1. Løsen stopskruens møtrik og skru ned, til motoren går langsommere og begynder at gå usikkert, skru da tomgangs luftskruen ind eller ud, for at få motoren til at gå regelmæssigt og hurtigere.
2. Skru nu stopskruen langsomt nedad, til motoren går langsommere og netop begynder at gå uregelmæssigt, spænd da møtrikken let til og begynd igen at indstille tomgangs luftskruen for at få den bedste langsomme gang; hvis denne anden indstilling får motoren til at gå for hurtigt, indstil så på samme måde en gang til. Skru sluttelig stopskruens møtrik fast til, uden at skruens stilling ændres. - Gasspjældets udskæring, gasspjældet i stilling 3.
Såfremt der, når man går videre fra tomgangs stillingen til stilling 3, lyder knalden i karburatoren, må tomgangs blandingen gøres lidt federe, ved at tomgangs luftskruen skrues indad ca. 1/2 omgang, men får dette ikke knaldene til at gå væk, skru den da tilbage igen og isæt et gasspjæld med mindre udskæring. Hvis motoren støder som under tryk ved denne stilling af gasspjældet, og der ikke er nogen knalden i karburatoren, er enten strålerørsnålen sat alt for højt, eller et gasspjæld med større udskæring må isættes for at gøre blandingen mindre fed. - Strålerørsnålen med gasspjældet i stilling 4.
Strålerørsnålen regulerer blandingen under en stor del af gasspjældets vandring og ligeledes accelerationen; såfremt accelerationen er dårlig, og resultatet er bedre med luftspjældet delvis lukket, må nålen løftes 2 riller; hvis dette giver meget bedre resultat, prøv da at sænke nålen 1 rille og lad den sidde, hvor den bedste virkning opnås.
Bemærk. Hvis blandingen stadig er for fed med fjederklemmen i rille 1 nærmest enden, er det sandsynligt, at strålerøret må fornyes på grund af slid, nålen slides derimod ikke.
- Gennemgå sluttelig tomgangen for efterindstilling.
Indstilling af AMAL karburator med accelerationspumpe
Dette lille stykke handler om en karburator der er meget sjælden, vores tidligere veteranekspert Bent Lemming har aldrig set en sådan, men jeg tager det med, hvis nogen skulle være i besiddelse af en Amal med accelerationspumpe. Jeg har ikke selv set en, men fundet stykket i en gammel Amal folder.
Denne karburator kan have nålen i rille lavere i gasspjældet, end en karburator uden pumpe. Ellers udføres indstillingen af en karburator med accelerationspumpe på nøjagtig samme måder som på en karburator uden pumpe, men strålespidsen skal være ca. 15 % større. Er f.eks. strålespidsens størrelse 150 i en karburator uden accelerationspumpe skal strålespidsens størrelse være 170 i karburatoren med accelerationspumpe.
Vigtigt. Når motoren skal startes kold, og der er lukket op for benzinen, lukkes gashåndtaget helt op to gange og lukkes derefter til den bedste startstilling. Dette fylder Karburatoren bedre end tipning. Åben og luk ikke gashåndtaget unødigt, når motoren ikke arbejder, da dette overfylder karburatoren. Hvis karburatoren bliver overfyldt, luk da gashåndtaget næsten helt op og træd på kickstarteren nogle gange, luk derefter til bedste startstilling. Accelerationspumpen bevirker ikke nogen overfyldning, af benzin, når motoren arbejder. Såfremt stemplet tages ud af accelerationspumpen, må det sættes rigtigt i igen med de 4 huller opad.
