Motorhistorisk Samråd har udsendt dette nyhedsbrev som sikkert er interessant for dem som skal til at søge om historisk nummerplade.

Denne Jowett Jupiters første ejer var en stor busvognmand i Hørsholm, der formentlig havde en vogn allerede med nummeret B 55. Da han købte denne vogn blev nummeret flyttet over så det blev dens første registreringsnummer. Ved indregisreringen med historiske nummerplader kunne ejeren dokumentere at den havde haft B 55 som første nummer.

Læs evt. mere på https://motorhistorisk.dk/historiske-nummerplader/

Det sker regelmæssigt, når vi modtager bestillinger på erklæringer vedrørende historiske plader, at bestilleren giver udtryk for et ønske om 1, 2 eller 3 cifrede numre.
 
Er det et køretøj fra ”de rigtige” adresser og fra før 1920 vil dette ønske som hovedregel kunne opfyldes, men er køretøjet for eksempel en Harley-Davidson motorcykel fra 1948 eller en Chevrolet fra 1957 skal det kunne dokumenteres at køretøjet har haft dette lave nummer som første nummer eller senere.

Vi er opmærksomme på, at ordningen tidligere har været forvaltet mere liberalt på dette område, og det er da også historisk korrekt at den omtalte Harley-Davidson kunne have haft et 2 cifret nummer som første eller senere registreringsnummer, men det er ikke historisk korrekt at alle Harley-Davidson motorcykler fra efter anden verdenskrig havde 2 cifrede numre!
 
Der er kun ni 1 cifrede numre i hvert bogstav og 89 2 cifrede, så vi er nødt til at rationere dem til de tidlige årgange eller de der kan dokumentere at køretøjet har haft det lave nummer. Denne praksis er aftalt med Motorstyrelsen, således at den gælder, hvad enten man bestiller historisk nummerplade med eller uden erklæring fra Motorhistorisk Samråd.
 
Før centralregisteret førte politiet registre i hver politikreds over de køretøjer der var hjemmehørende i kredsen og justitsministeriet tildelte de enkelte kredse nummerserier, som så kunne fordeles yderligere på 2 eller 3 motorkontorer i politikredsen. På nette findes der sider hvor man kan se hvilke nummerserier der tildeltes hvilke politikredse og registreringsområder. Her kan man så se at for eksempel B1 – B99 var tildelt motorkontoret i Hørsholm, mens f.eks. nabobyen Helsingør købstad fik B500 – B599. Det betyder, at hvis Teknisk Museum nu ville vælge at indregistrere Hammelbilen, så selv om den er meget ældre end 1903, hvor man begyndte med nummerplader, så ville den ikke få B1, for det er et Hørsholmnummer, men B500, som er det laveste nummer i Helsingør. Så skal man følge hovedreglen om at nummeret tildeles efter nuværende ejers adresse, så vil udfaldet blive som nævnt for Hammelbilen. Så ud over den rigtige adresse skal køretøjet være fra før 1910 for at få et 1 cifret nummer og før 1920 for 2 cifret. 3 cifrede nummerserier har jo været i brug fra dag 1 i 1903 jævnfør ovenfor, men når de første 100 numre var brugt (husk man kunne genbruge nummerpladen når man fik et nyt køretøj) fik nogle af motorkontorerne nye serier med 3 cifre, men snart blev de 4 cifrede nummerserier. Stærkt afhængig af hvor i landet det drejer sig om klingede de 3 cifrede numre ud i løber af 1920’erne. De 4 cifrede numre levede til gengæld på grund af genbrug helt op i 1950’erne. Der ses masser af billeder fra tiden i 1950’erne med 4 cifrede numre, selv om nye plader var 5 cifrede og i området omkring København 6 cifrede i årene efter 1956.
 
USA biler og danske nummerplader
Mange importerede US biler har problemer med de danske nummerplader. For type 5 (1950 – 1958) er problemet for så vidt løst, da vi fik rettet en fejl i de oprindelige tegninger, hvor de 4 cifrede type 5 plader var anført til at være 34,5 cm, men bl.a. en kontrolopmåling på originale 4 cifrede type 5 plader i magasinet på Teknisk Museum og Politimuseet viste, at den korrekte størrelse er 32 cm. Sådan har disse plader været produceret de sidste 2-3 år. En US nummerplade er 30 cm (12”) så en 4 cifret type 5 plade bør kunne klemmes ind på nummerpladepladsen.
 
Type 6 med 2 bogstaver er en anden historie. De er alle 40,5 cm brede nu og dengang. Der er kun dertil at sige, at det kunne man løse dengang, så det må man også kunne løse nu. Fat i afbildninger af US biler fra 1960’erne og se hvordan nummerpladerne blev monteret. Så det fjollet ud? Tja, men så er det jo det der er det historisk korrekte. For biler efter 1966-68, hvor den kvadratiske bagplade kom, kan de være løsningen bag på bilen, men ikke foran. Dengang tilbød man ikke 2 kvadratiske nummerplader og det gør vi heller ikke med historiske nummerplader.
 
Motorcykler
Her er begrundelsen også ofte, at den mindre nummerplade (1 – 3 cifre) passer bedre på et US nummerpladebeslag, men hertil er blot at sige – at så må man fremstille et dansk nummerpladebeslag der kan bære den tungere danske nummerplade. Både ved 4 og 5 cifret eller med 2 bogstaver er nummerpladen 20 x 23 cm ”kvadratisk”.
 
Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem, Ansvarlig for historiske nummerplader
Motorhistorisk Samråd

X